Vildskuds historie

 

Den første Vildskuds festival blev afholdt i 2003. På initiativ af studentermedhjælperen i DATS – lands­forening for dramatisk virksomhed – og aktive scenekunstnere i undergrundsmiljøet, der ønskede at kortlægge det lidt diffuse område ‘independent-scenen’ og ud fra en fornemmelse af, at der rundt omkring i københavnske kældre og nedlagte fabrikslokaler voksede stærke kreative kræfter, blev kimen til Vildskud lagt. Et udpluk af kræfterne fra undergrunden satte sig sammen for at skabe et fællesskab, hvor aktørerne kunne mødes. I august ’03 blev Vildskud en realitet.

 

I dag er Vildskud en del af TeaterHUSET og har hjemme i HusetKBH, hvor vi hvert år får sparring og støtte til at lave den bedst tænkelige festival.

 

Sneskud

 

Sneskud er Vildskuds lillesøster. Sneskud blev for første gang afholdt i februar 2012. Sneskud minder på mange måder om Vildskud - festivalen er for undergrunden som ønsker at optræde for et publikum, møde hinanden og danne et netværk. Sneskud er en mindre festival og strækker sig over tre dage i  januar/februar.

 

 

RØDDERNE - KOM OG VÆR MED

 

Sponsorater og samarbejdspartnere

 

 

 

Vildskud kunne ikke eksistere uden hjælp fra en række forskellige samarbejdspartnere – tak!

 

 

 

Bag VILDSKUD står der hvert år et hold af frivillige arrangører. Arrangørgruppen arbejder med en flad struktur og er altid åben for at få flere med. Sammensætningen af gruppen forandrer sig fra år til år og derfor forandrer måden hvorpå arbejdet med festivalen udføres sig også konstant. Arrangørerne har forskellige ansvarsposter men de fleste beslutninger tages i fællesskab. VILDSKUD er resultatet af arrangørgruppens kollektive indsats og alle røddernes store kærlighed til det uafhængige teater.

 

Har du lyst til at prøve kræfter med Danmarks største festival for uafhængigt teater så kontakt os på info@vildskud.dk

 

 

Vildskud – festival for uafhængigt teater er en fejring af vækstlaget.

 

Vildskuds mål er at give undergrunden i dansk scenekunst en platform for at møde et bredt publikum, møde hinanden på tværs af genrer og arbejdsmetoder og for udvikling og læring.

Vildskud støtter op om det uafhængige teatermiljø ved at skabe rum for de udøvende scenekunstneres udvikling og ved at være med til at holde miljøet fleksibelt, inkluderende og levende. Vi stræber mod at skabe en åben og behagelig atmosfære hvori uafhængige scenekunstgrupper kan eksperimentere i møder med et engageret publikum. Vi støtter op om kunstnernes arbejde med at udvikle deres ideer fra proces til endelig forestilling. Vildskud giver både plads til kunstnere som ønsker at bruge Vildskud som springbræt til professionelt teaterarbejde og til dem som ønsker at bibeholde deres status som uafhængige scenekunstnere.

 

Frivilligheden er grundlaget

 

Vildskud er drevet 100% af frivillige kræfter! Bag festivalen står en engageret arrangørgruppe, ca. 20 frivillige der hjælper til under festivalen og de spillende gruppers hårde arbejde med deres forestillinger.

 

Vildskud er en platform for læring og eksperimenter. Arrangørgruppen nedsættes hvert efterår og er drevet af kærlighed til den uafhængige scenekunst. Gruppen består af mennesker med mange forskellige tilgange til scenekunsten og vi arbejder sammen for at udvikle vores kompetencer inden for kommunikation, presse, teknik, planlægning, organisering og meget mere. Da arrangørgruppen er under konstant udvikling og hvert år består af nye kræfter er Vildskud en festival under konstant udvikling.

 

Er du interesseret i at være frivillig så skriv til os på frivillig@vildskud.dk

 

UNDERGRUNDENS FESTIVAL

OM VILDSKUD

ARKIV

VILDSKUD

GALLERI

BLIV FRIVILLIG

PROGRAM

KONTAKT

COPYRIGHT © 2016     |     VILDSKUD.DK

 

                           www.viktoraabo.com